Hos MESSAGE finder vi stor motivation i den forandring, vi kan være med til at skabe, og vi arbejder hårdt for at påvirke og inspirere til mere ansvarlig adfærd, hvor end vi kan.
Som forhandler har vi en direkte indflydelse på de mere end 20 brands, vi forhandler i vores butikker og online. Vi er meget bevidste om, at dette er en position med stort potentiale for at drive positiv forandring i samarbejde med vores brands.
Derfor har vi udarbejdet en samling af minimumskrav omhandlende miljømæssig og social bæredygtighed, og det er vores ambition, at alle de brands, vi samarbejder med, med tiden skal leve op til disse krav.
Som første skridt i implementeringen af disse krav, har vi bedt alle brands om at udfylde et grundigt spørgeskema, der skal danne et overblik og forståelse for deres eksisterende og planlagte CSR-aktiviteter. Du kan se spørgeskemaet her.
Det er vores klare overbevisning, at den bedste vej fremad er gennem ærlig og løsningsorienteret dialog. I kraft af vores stærke samarbejde, vil vi dele fremskridt og sejre, og tale åbent om udfordringer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger.
Forandring er et fælles ansvar og en fælles opgave.
Se hvilke brands, vi samarbejder med, her.