JULEGAVER BYTTES T.O.M. 31/1 LEVERING: 1-2 HVERDAGE FRI FRAGT TIL BUTIK V. KØB OVER 200 KR. GRATIS RETUR I BUTIK
JULEGAVER BYTTES T.O.M. 31/1 LEVERING: 1-2 HVERDAGE FRI FRAGT TIL BUTIK V. KØB OVER 200 KR. GRATIS RETUR I BUTIK

MED TIL AT ÅBNE NY BUTIK
Jeg startede som elev i sommeren 2017, hvor jeg efter kort fik muligheden for at være med til at åbne den helt nye MESSAGE butik i Aalborg C, der er blevet Jyllands største butik. Det har været virkeligt spændende at få lov til at deltage i opstarten af en ny butik. Det har været fedt at komme bagom processen og finde ud af, hvad det kræver at starte butik.

  

Jeg ser meget frem til at påvirke og følge butikkens udvikling i resten af min elevtid.  

 
SPÆNDENDE AFBRÆK I HVERDAGEN
Jeg er på nuværende tidspunkt godt i gang med min elevuddannelse og har netop færdiggjort mit andet skoleophold. Opholdene er en sjov og spændende afveksling fra dagligdagene i butikken. 

  
IKKE ”BARE” ELEV
Det bedste ved at være elev i MESSAGE er, at der bliver taget hånd om en fra starten. Da jeg startede gik de meget op i, at vi fik en god start på sin uddannelse ved eksempelvis at arrangere elevdag.

 

Man er fra dag ét ligestillet med sine kollegaer og ikke ”bare” elev. Allerede kort efter jeg startede, fik jeg mine egne ansvarsområder i butikken. 

  

SAMMENHOLDET
Min oplevelse er, at MESSAGE går meget op i trivslen for den enkelte medarbejder og sammenholdet mellem de ansatte. De har gjort meget ud af at lave events, hvor man møder ens kollegaer fra landets andre butikker. Selvom hverdagen foregår i én butik, så arbejder man alligevel tæt sammen med resten af kæden. 

    
I vores butik laver vi ofte sociale ting sammen og det er med til at styrke sammenholdet og forståelsen for hindenden. Det er rart at vide, at der altid er en man kan komme til, hvad enten det er noget privat eller fagligt. 

    

BRÆNDE FOR DEN GODE OPLEVELSE
MESSAGE går op i meget op i kundekontakt. Derfor dur det ikke, at man er bange for at snakke med fremmede. Du skal brænde for at give hende der kommer ind ad døren en god oplevelse og vejledning. Det er en service, som man måske ser mindre af i detailhandlen i dag, men som MESSAGE stadig er anerkendt for at have. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at du interesserer dig for mode og nye trends. 


Hvad er dit bedste råd til en, der overvejer at blive elev i MESSAGE?

  
Man skal være en teamplayer! Du kan ikke undgå at komme til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, da de hurtigt bliver, dem du tilbringer allermest tid sammen i hverdagen.